Nyheder

Aalajangersimasumik suliffillit sisamararterutaannit ikinnerupput

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til Aalajangersimasumik suliffillit sisamararterutaannit ikinnerupput

Peqqissaasup 2019-imi ulluinnarni sulisarnerminit oqaluttuaa.

Atuartartut allagaat Mia Sørensenimit, Dronning Ingridip Napparsimavissuani peruluttunik peqqissaasoq.

Sapaatip akunnerata siuliani peqqissaasut ullaakkut ataatsimiinneranni qullersara taartaasartullu katillugit arfineq marluk ullup ingerlanissaa pilersaarusiorparput. Immikkoortortaqarfinni aaajangersimasumik sulisut sisamaavugut taartaasartullu maannakkut 20-ullutik. Peqqissaasut taartaasartut amerlasuut napparsimavissuarmut ikiuutaapput, oqaatigisariaqarporli immikkoortortaqarfimmut sapaatip akunneri tamaasa sulisussanik nutaanik takkuttoqartarnera nukinnut nungullaataasartorujussuusartut:

-Ukua sumi toqqortarisarpisigit…?

-Napparsimasoq imatut pigaangat qanoq iliortarpisi…?

Apeqqutit taamaattut ullut tamaasa tulleriiaaginnavittarput, sulisullu nutaat ilinniartinniarsarisarpagut napparsimasullu sapinngisatsinnik isumagisarlugit.

– Qanoruna oqartoq? Peqqissaasutut kalaallisut oqaluttutut akuttunngitsumik aamma taamatut aperineqartarpunga. Naak napparsimavimmi nutserisoqaraluarluta nutserisutullu ilinniarnikuunngikkaluarlunga peruluttunilli peqqissaasutut ilinniarnikuugaluarlunga nutserisoorusuttarpunga. Immikkoortortaqarfimmimi aamma iluaqutissaqarpoq. Ajoqutaasorli tassaavoq suleqatikka danskisut oqaluttut ikiortuartariaqartarakkit, iluaqutaasorli tassaavoq napparsimasup uagullu nakorsat peqqissaasullu akornanni katsorsaanermi taaguutinik paatsuuisarnerit ikinnerulertarneri. Taamaammat pisortatiguunngitsumik nutserisutut peruluttunillu peqqissaasutut sulivunga, taamatullu inissisimaninni taartaasartut immikkoortortaqarfimmut takkuttuartartut tassunga peqatigitillu ajornannginnerpaamik ilinniartissinnaavakka.

Atuartartutut allagara assigiinngiiaassutsimik isornartorsiuinerunngilaq kalaallillu oqaasiinik illersuinerunani. Imaanngilaq suleqatit taartaasartut Danmarkimeersut, Savalimmiuneersut, Sverigemeersut Norgemeersullu nuannarinngikkikka. Amerlasuut piginnaasaqartorujussuuupput, immikkoortortaqarfimmilu sulisut tamarmik napparsimasortartinnut iluaqutaasartorujussuupput. Atuartartutulli allakkama aallartinnerani oqaatigisattut immikkoortortaqarfimmi taartaasartut maannakkut 20-upput aalajangersimasumillu atorfillit sisamaallutik (aqutsisut marluk ilanngunnagit). Aalajangersimanngitsumik atorfillit amerlapput, taartaasartullu amerlanerit suliassamik suliarinissaannut uagutsinnit aalajangersimasumik atorfilinnit ingerlaavartumik ikiorneqarnissaminnik piumasaqartarput.

Taartaasartunut aningaasartuutit namminneq aamma annertoorujussuupput, tassa peqqinnissaqarfiup aningaasat amerlanerit aalajangersimasumik atorfilinnut atornagit taartaasartut allaffiinut akisuunut akiliutit amerlinissaat toqqarnikuummagu.

Naalakkersuisut sulisut pillugit periusissiaat eqqaagaangakku siornatigut taaguutaasartoq ”peqqissaasut limousinerlutik takkuttartut’ ajoraluartumik eqqaasarpara. Sulisut kattuffipput malillugu politikkerertatta peqqissaasut taartaasartut allaffiinit namminersortunit tikisinnissaannut millionerpassuit marlunnik kisitsititallit atortarpaat, imatullu isikkoqarpoq allat qanoq iliornerannik ilisimasaqartoqartanngitsoq. Inernera eqqarsaatigilaarniarlugu tamatsinnullu iluaqutaasumik piffissamut sivisuumut pilersaarusiorniarluni unillatsiartoqarneq ajorpoq.

Immikkoortortaqarfinni taartaasartorpassuit affaasa missaasa Kalaalllit Nunaat siusinnerusukkut tikittarnerminnit ilisimavaat. Sulisussarsiarinissaat akisugaluarpoq, minnerpaamilli peruluttut inaanni suleriaatsitsinnik pissutsinillu ilinniartinneqartariaqanngillat. Taamaattorli peruluttut inaanni peqqissaasut taartaasartut nunanit allaneersut akissarsiakkaat 20-upput aalajangersimasumillu atorfillit Nuummeersut sisamaallutik. Amerlassusaasa assigiinnginnerujussuisa erseqqissumik takutippaa peqqinnissaqarfitsinni immikkoortunut tamanut sulisussanik pissarsisinnaanngitsugut. Tamanna kanngusuutigissanngilarput. Nunani allani tamani nakorsanik nunarsuarmi tamaneersunik sulisussarsisoqartarpoq, tamannalu pillugu Danmarkimi maannakkut annertuumik oqallittoqarpoq. Isumagali tassaaginnarpoq sulisussanik nunatsinneersunik sulisussarsiniarluta piffissallu ingerlanerani ilinniartitseqqinnissamut iliuuseqaqqilaarsinnaasariaqartugut. Ullumikkut noor’lumiippugut siuariartuinnarsinaavugullu.

Nuannerissaqaara nunatta peqqissuseq pillugu politikki allanngortippagu. Eqqarsaatigilaarsiuk sulisut pillugit nutaamik politikkeqalersoq, tassani sulisut sulisoriinnarnissaat salliutinneqarluni. Peqqissaanermi sulisut nunatsinneersut sapinngisamillu marlunnik oqaasillit ukiut ingerlaneranni piginnaasaqalersikkiartuaarneqarsinnaasut ingerlaavartumik sulisussarsiarineqarsinnaapput. Nakorsanut napparsimasunullu iluaqutaasumik peqqinnissaqarfik allanngortinneqassaaq. Sulisut marlunnik oqaasillit qaffasissumik ilinniagallit sulisut nunarsuup sinneraneersut pisariaqartut suleqatigilernissaannut nukissaqarnerulissagaluarput. Peqqissaanermik suliaqartut pikkorissarsimasut, akuersissummik allagartaqartut toqqakkaminnillu ilinniarsimasut suliffimminnut qujassutissaqartuaannartarput, Kalaallillu Nunaat aalajangersisumik atorfilinnik amerlasuunik sulisoqalissalissagaluarpoq, malugigunikku piginnaasat qaffassarnissaannut piffissamut sivisuumut pilersaarutip ilaatut salliutinneqarlutik.

Nammineq peruluttunik peqqissaasutut Kolding Sygehusimi ilinniaqqinnikuuvunga, poltikerillu kaammattuinnarsinnaavakka ilinniaqqinnernut sulisullu sulisoriinnarnissaannut aningaasat amerleqqullugit. Taartaasartut allaffiinut milllionilikkaanik akilimmik isumaqatigiissusiornissamut pisussaaffilerlusi maannakkut toqqarnikuusarsi pinnagu taamaalioritsi. Naalakkersuisut tamanna akisussaaffigaat, soorunalumi aamma peqqinnissaqarfimmi peqqissaasut aqutsisullu aningaasat sunut atornissaannut tulleriiaarisussaapput peqqissaasullu nunatsinneersut amerlanerusut ilinniaqqinnissaannut piffissaqartitsissallutik.

Atuartartutut allagara inuinnartut allappara.


Under en fjerdedel af os er fastansatte

Posted on by Ken Jensen in Læserbrev, Nyheder Kommentarer lukket til Under en fjerdedel af os er fastansatte

En sygeplejerskes beretning fra min hverdag i 2019.

Læserbrev af Mia Sørensen, intensivsygeplejerske på Dronning Ingrids Hospital.

På morgenmødet for sygeplejersker i sidste uge sad jeg med min, chef og i alt syv vikarer og planlagde dagens forløb. På min afdeling er vi fire faste ansatte og 20 vikarer for tiden.

Den store andel vikarsygeplejersker er en hjælp for hospitalet, men værd at nævne så tærer det meget på kræfterne, når der ugentligt kommer nye og arbejder her i afdelingen:

– Hvorhenne opbevarer i..?

– Hvad plejer I at gøre, når patienten..?

Sådan lyder spørgsmålene på stribe hver eneste dag, og vi gør hvad vi kan for at oplære de nye og pleje patienterne så godt vi kan.

– Hvad siger hun? er også et spørgsmål jeg tit får som grønlandsktalende sygeplejerske. Selvom vi har tolke på sygehuset, og jeg ikke er uddannet som tolk men som intensivsygeplejerske, så foretrækker jeg faktisk at byde mig til som tolk. Det er der nemlig også fordele ved på afdelingen. En ulempe er, at jeg skal hjælpe de dansktalende kolleger hele tiden, men fordelen er, at der er færre medicinske misforståelser mellem patient og os læger og plejere. Så uofficielt arbejder jeg både som tolk og intensivsygeplejerske, og i den rolle kan jeg lettest samtidig oplære alle vikarerne, som hele tiden kommer til afdelingen.

Mit læserbrev er ikke en kritik af mangfoldighed eller et slag for det grønlandske. Det er ikke fordi, jeg ikke bryder mig om mine vikarkolleger fra Danmark, Færøerne, Sverige og Norge. De fleste er meget kompetente, og alle på afdelingen gør vi hver dag en stor forskel for vores patienter. Men som jeg nævnte i starten af mit læserbrev, er der i øjeblikket 20 vikarer i min afdeling og fire ansatte (eksl. de to ledere). Det er en massiv andel løstansatte, og fordi de fleste vikarer kræver løbende hjælp af os faste til at udføre arbejdet.

I sig selv er udgifterne til vikarer også store, fordi sygehusvæsenet vælger at skrue op for betalingerne til de dyre vikarbureauer frem for at bruge pengene på at øge andelen af fastansatte.

Jeg kommer desværre til at tænke på tidligere tiders udtryk ’limosinesygeplejersker’, når jeg tænker på Naalakkersuituts personalestrategi. Ifølge min fagforening bruger vores politikere et højt tocifret millionbeløb hvert år på at tilkalde sygeplejevikarer hertil fra private sygeplejebureauer, og det er som om, at den ene hånd ikke aner, hvad den anden laver. Man stopper ikke op og tænker den mindste smule på bundlinjen og laver en langsigtet plan til glæde for alle.

Cirka halvdelen af de mange vikaransatte på min afdeling kender heldigvis Grønland fra tidligere besøg. Og de er nok dyre at hyre, men I det mindste skal jeg ikke oplære dem fra bunden i vores arbejdsrutiner og i forholdene på Intensivafdelingen. Men vi tæller alligevel 20 højtlønnede vikarsygeplejersker fra udlandet og fire fastansatte her fra Nuuk på intensiv afdeling som sagt. Denne store forskel viser med al tydelighed, at vi ikke kan levere arbejdskraften selv til hele vores sundhedsvæsen. Det skal vi ikke skamme os over. Alle andre lande rekrutterer lægepersonel fra hele Verden, og der er stor debat om det i Danmark for tiden. Men jeg mener blot, at vi må kunne gøre det en smule bedre her med mere lokal rekruttering og gradvis efteruddannelse. I dag ligger vi på et nulpunkt, og vi kan kun gøre fremskridt.

Jeg ville elske, hvis vores land skiftede sundhedspolitisk spor. Forestil jer en ny personalepolitik, hvor fastholdelse af personalet blev første prioritet. Man kunne løbende hyre lokale og gerne også dobbeltsproget sundhedspersonale, som gradvist kunne opkvalificere sig med årene. Det ville blive et forandret sundhedsvæsen med fordele for læger og patienter. Et tosproget og højere uddannet personale ville få mere overskud til at tage imod den nødvendige andel fagpersonale fra resten af Verden. Sygeplejepersonale med kurser, certifikater og tilvalgte uddannelser står for evigt i gæld til deres arbejdsplads, og Grønland vil blive belønnet med en mere solid masse af fastansatte, når de mærker at blive prioriteret som del af en langsigtet plan for kvalitetsløft.

Jeg har selv efteruddannet mig til intensivsygeplejerske på Kolding Sygehus, og jeg kan kun opfordre politikerne til at opprioritere midler til efteruddannelse og fastholdelse. Gør dette i stedet for jeres nuværende valg, hvor I forpligter jer til millionaftaler med vikarbureauerne. Det er Naalakkersuisuts ansvar, men det er selvfølgelig også sygeplejerskernes og lederne i sygehusvæsenet, som skal prioritere penge og tid til efteruddannelse af flere lokale sygeplejersker.

Mit læserbrev har jeg skrevet som privatperson.


Isumaqatigiissut nutaaq ataatsimut isigalugu akissarsianik appartitsinngilaq

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til Isumaqatigiissut nutaaq ataatsimut isigalugu akissarsianik appartitsinngilaq

Peqqissaasut Kattuffianni siulersuisunit/ siulittaasoq Ken Jensen, siulittasup tullia Heidi Kristensen, Gitte Edvardsen, Christina Brogaard, Tania Vodstrup, Kristina L. Jeppesen, Mariano Vasquez.

Avisimi Sermitsiami novembarip ulluisa 29-anni saqqummersumi isumaqatigiissut, peqqissaasunit PK-milu ilaasortanit qinersinissaminnik toqqaasut (qinersisinnaasut 59%-ii) 95 %-iinit akuersissutaasoq isornartorsiorneqarpoq.

Arlallit isumaat naapertorlugu suna taasissutigisimanerlugu naammattumik ilisimasimanngilaat. Imaappoq isumaqatigiissutip immikkuualuttortai ilisimasimanngilaat. Siulersuisut isornartorsiut akueralugu tiguaat, maannalu ilaasortat peqatigalugit tulliani isumaqatigiinniarnerni aappaagu ingerlanneqartussani, isumaqatigiissutip sunik imaqarnera taasissutaannginneranilu suut tamanut saqqummiunneqarsinnaanissaat pillugit, ataatsimoorluni paaseqatigiissinnaanissaq paasiniarniarpaat.

Siulersuisullu ilaasortat arlallit iluamik paasissutissinneqarsimanngitsutut misiginerat ajuusaarutigaat. Pereersut isumassarsiffigalugit, aqqutaani arlaleriarluta ataatsimiittarsimasussaagaluarpugut. Angusanik ingerlatitseqqiineq pikkoriffiginerusimasariaqaraluarparput. Matumuuna tamanna anguniarsaraarput.

Namminersorlutik Oqartussanut akissarsiat assigiissaarneqarnissaasa piumassamissut akuersissutaanissaannik kissaateqartunut ajornakusoortumik isumaqatiginninniarnitsinni, sapinngisaq tamaat pitsaanerpaamik angusaqarniarluta ukiut arlaqartut ingerlaneranni sorsuppugut sivisuumillu isumaqatiginniarluta.

Assigiissaarineq peqqissaasut ilaasa tapisiaasa akissarsianut ilanngunnissaannik imal. atorfik naapertorlugu tapisiaqarnissamik isumaqarpoq. Taamaalillutik tapisiaasarsimasut pensionisiassanut ilanngunneqarajunngimmata, pensionisiassat aamma qaffapput. Ataatsimut isigalugit akissarsiat taamaaginnarput qaffallutilluunniit. Novembarip ulluisa 29-anni allaaserisap atuarnerani pissutsinik taamaasorinninnertuut peqqissaasut arlaannaalluunniit akissarsiamikkut annikilliliivigineqanngillat.

Akissarsiatigut appaavigineqannginneq, toqqaannartumik Namminersorlutik Oqartussanut isumaqatigiilernermut tunuliaqutaasumit Aningaasaqarnermut Sulisoqarnermullu Aqutsisoqarfimmit allanneqarpoq, sapaatillu akunnerani uani allakkatigut allaffimmit akisussaaffimmik tigumminnittumit uppernarsarneqarpoq.

Aningaasarsiatigut qaffaaffigineqarnerup tamanut atuunnissaa kissaatigigaluarparput. Atorfiit tamarmik ataasiakkaat kisimik pinnatik nalinginnaasumik qaffaavigineqarnissaat anguneqarpoq. Aqutsisut akissarsiaat taamaalillutik aamma qaffanneqarput. Akissarsianik appaasoqanngilaq.

Namminersorlutik Oqartussat isumaqtigiinniarnerni tapisianik akissarsianillu assigiissaarinissamik kimigiiserput. Tamatumunnga taarsiullugu marlunnik kissaateqarpugut: ilinniagalinni tamani assigiimmik akissarsiatigut qaffaaffigineqarnissaq, tapisiallu akissarsiallu immikkuualuttortaasa allanngortiteriffigineqarneranni akissarsiat appannginnissaannik sakkortuumik qularnaveeqqusiinissaq. Tamannalu angusimavarput.

Namminersorlutik Oqartussat piumasaqaataannut naagaarsimagaluarutta aningaasat 10 mio. koruunit immikkoortitat annaasimassagaluarpagut. Taamaattoqarsimasuuppat 3 %-iinnarmik aningaasarsiat qaffaavigineqarsimassagaluarput.

Tullissaani – tassalu aapaagu isumaqatigiinniarnerni qaffaataasut assigiinnerusumik agguataarneqarnissaat ataatsimoorluta ilungersuutigissavarput, Namminersorlutillu Oqartussat isumaqatigiinniarnerni kukkuluutuutitik ilinniutigisimassagaat neriuutiginarpoq. Namminersorlutik Oqartussanut isumaqatiginninniarnermik isumaqatigiissutinillu allaqqisaarnissamut nangaallutillu kinguarsaasunut isumaqatiginninniarsinnaaneq sivisoqisumik utaqqisariaqarsimavarput. Tamanna peqqissaasut tamakkerlutik Namminersorlutik Oqartussanut sulisitsisutullu akisussaasunut tatiginninnerannik innarliivoq.

Peqqissaasuusugut pimoorussamik tiguneqanngitsutut iliiuuserisattalu ataqqineqannginnerattut tamanna misigaarput. Suliagut pillugit akuersaarneqartariaqarpugut tamannalu sivissumik amigaatigaarput. Ullumikkut nunatsinni peqqissaasut amerlaqisut naammaginninngeqaat, tamannalu sulisitsisut politikerillu pimoorunnerusariaqarpaat iliuuseqarfigalugulu. Taamaanngippat nunatsinnut peqqissaasunik pissarsiniarnissaq siunissami assut ajornakusuulissaaq.


Ny overenskomst sænker ikke lønnen samlet set

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til Ny overenskomst sænker ikke lønnen samlet set

Af bestyrelsen for PK, formand Ken Jensen, næstformand Heidi Kristensen, Gitte Edvardsen, Christina Brogaard, Tania Vodstrup, Kristina L. Jeppesen, Mariano Vasquez.

I Sermitsiaq den 29.11. rejses der kritik af den indgåede overenskomst, som blev vedtaget af 95 % af de sygeplejersker og medlemmer af PK, der valgte at stemme (stemmeprocenten var 59 %).

Der er flere, der mener, at de ikke har vidst nok om, hvad de stemte om. Altså ikke kendte detaljerne i aftalen. Bestyrelsen har taget denne kritik til sig, og vil allerede nu sammen med medlemmerne finde ud af, hvordan vi ved næste overenskomstforhandling næste år kan få en fælles forståelse af, hvad en overenskomsttekst indeholder, og hvad der kan offentliggøres inden en afstemning.

Men i bestyrelsen er vi kede af, at flere medlemmer føler sig dårligt informeret. Set i bagklogskabens lys skulle vi have holdt flere møder undervejs. Vi skulle have været bedre til at formidle resultatet. Det forsøger vi hermed.

Vi har nu igennem flere år kæmpet og forhandlet længe for at opnå det bedst mulige resultat under svære forhandlinger med Selvstyret, der ønskede at gennemtrumfe en ensretning af lønnen igennem.

Ensretningen betyder, at nogle sygeplejersker for deres tillæg omlagt til løn eller et nyt stillingsafhængigt tillæg. Pensionen er derfor også løftet da de gamle tillæg i mange tilfælde ikke var pensionsgivende. Samlet set er lønnen den samme eller højere. Ingen sygeplejersker går altså samlet set ned i løn, som man ellers får indtrykket af, når man læser udtalelser i artiklen af 29.11. At ingen går ned i løn er direkte indskrevet af selvstyret i den aftale, der er baggrund for forliget af Økonomi- og personale styrelsen, og det er i denne uge blevet skriftlig bekræftet af det kontor, der har ansvaret.

Vi havde gerne set højere lønstigninger til alle. Resultatet er, at alle stillinger er generelt blevet løftet med få undtagelser. Lederstillingerne er således også løftet. Ingen går ned i løn.

Selvstyret har i denne forhandling presset en ensretning af tillæg og løn igennem. Vi har til gengæld for det ønsket to ting: En ens lønstigning for alle faggrupper og en hård garanti for, at ingen vil gå ned i løn efter tillæg eller løndele er blevet rykket rundt. Det er vi kommet igennem med.

Havde vi sagt ensidigt nej til Selvstyrets krav, var vi gået glip af en pulje på 10 mio. kr. Så havde alle måttet nøjes med en lønstigning på kun 3 procent.

Ved næste OK-forhandling næste år må vi sammen kæmpe for en mere ligelig fordeling af stigningerne, og selvstyret har forhåbentlig lært af sine mange fejl i løbet af forhandlingerne. Vi har måttet vente meget længe på at få lov at forhandle med Selvstyret, der har nølet og forhalet forhandlingerne og renskrivningen af aftalerne, der er trukket ud i årevis. Det har været skadeligt for alle sygeplejerskers tillid til Selvstyret og de ansvarlige på arbejdsgiversiden.

Vi sygeplejersker har følt, at man ikke tog os alvorligt og respekterede vores indsats. Vi fortjener anerkendelse for vores arbejde, og det har vi savnet længe. Der er i dag stor utilfredshed hos mange sygeplejersker i Grønland, og det bør arbejdsgivere og politikere tage langt mere seriøst og handle på. Eller bliver det meget svært at rekruttere nye sygeplejersker til Grønland fremover.


Åbent brev – af tidligere formænd for Peqqissaasut Kattuffiat, Karin Holler, Inuuti Fleischer og Birtha Bianco

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til Åbent brev – af tidligere formænd for Peqqissaasut Kattuffiat, Karin Holler, Inuuti Fleischer og Birtha Bianco

Det er med stor bekymring og omsorg for sygeplejerske- og sundhedsområdet, at vi vælger at komme med input til den situation, der er opstået i forbindelse med udgivelse af de nye overenskomster. Overenskomster som medlemmerne har ventet rigtig længe på, og som nu er indirekte årsag til konflikter med alvorlige beskyldninger.

Uden at vi i detaljer ønsker at gå ind i det lange forløb og dertil hørende processer, ønsker vi dog at gøre alle parter opmærksom på den sårbarhed den nuværende situation skaber for det samlede sundhedsvæsen, når kommunikationen og samarbejdet mellem sygeplejerskerne er så udfordret, som det fremgår af flere Facebook opslag.

Vi er alle tre noget rystede over at sammenhold, samarbejde, accepten af hinanden og ikke mindst kommunikationen er kommet derud, hvor det skaber splid og fraktioner i gruppen. Det er der ikke råd til. Hvor mange nye kolleger mon der kommer, når man på FB kan læse åbenlys konfliktkommunikation, hvor udråbstegn, beskyldninger, arrogance og en hård tone fylder i formuleringerne?

Vi har alle tre stået i situationer hvor det har været rigtig svært at være formand. Det er en ensomhed og sårbarhed der er svær at forstå, hvis man ikke selv har prøvet det. Der er flere forskellige måder at takle dette på, og det er bare én af de opgaver der skal løses, når man er valgt ind i en bestyrelse for en faglig organisation. Der vil altid være medlemmer der kunne ønske tingene anderledes eller bedre, det bedste bestyrelsen kan gøre, er at være åben og gå i dialog med de medlemmer, der er kritiske. Kritik kan også føre til udvikling. At være kritisk kan også leveres på flere forskellige måder, gerne uden at blive personlig. Åbenhed afmystificerer og gennemsigtighed giver legitimitet og dermed respekt og tillid.

Som det første – og uden at gå i dybden med hvem der har gjort hvad og hvorfor – håber vi, at bestyrelsen vil forholde sig til de kritikpunkter der er anført. Det kan godt være, at alt er kørt efter bogen og vedtægterne, vi må blot konstatere det faktum, at der er utilfredshed over processen, og at der bruges ord som manglende åbenhed, kommunikation og involvering.

Vi kan også læse, at der er flere der overvejer at melde sig ud, men hvad er så alternativet til denne handling? Dette vil svække PK’s mulighed for en fortsat eksistens. Hvem skal så varetage sygeplejerskernes tarv og løn- og ansættelsesforhold? Vi er alle tre overbeviste om, at der ingen tilbagegangsret er til DSR, da der tidligere er lovgivet om, at forhandlingsretten ligger hos en grønlandsk organisation. Hvis PK falder – mistes forhandlingsretten, hvilket i yderste konsekvens vil betyde, at Nalaakkersuisut ensidigt kan bestemme alle fremtidige lønforbedringer via et regulativ.

Kære sygeplejersker, I kan ikke lave denne overenskomst om, men I kan ændre på det der kommer. Så uden at blive i datidens detaljer, så vil vi opfordre til allerede nu, at I sætter Jer sammen med bestyrelsen og tillidsrepræsentanterne og får lagt en plan for det kommende forhandlingsforløb. Vi foreslår, at der snarest indkaldes til et stormøde der blandt andet indeholder drøftelse og besvarelse af følgende spørgsmål:

  • Hvilke informationer har medlemmerne behov for? Kommunikationsstrategi?

  • Hvordan kan overenskomstresultatet foldes ud, så folk ved hvad de skal stemme om? Hvem og hvordan kvalitetssikres dette?

  • Hvordan sikres der svar på medlemmernes spørgsmål?

  • Hvad og hvilken kontakt har bestyrelsen behov for fra medlemmerne?

  • Hvad betyder en ordentlig dialog for sammenhold og professionalisme?

  • Hvordan kan vi sammen styrke vores organisation?

  • Hvilke ressourcer er der behov for, til at løse opgaverne? Er de optimale i dag?

  • Hvordan støtter medlemmerne op omkring organisationen.

Med stort håb om, at I alle finder hinanden i et fornyet samarbejde og fællesskab sendes I mange tanker fra

Karin, Inuuti og Birtha


Nyhedsbrev fra sygeplejeetisk Råd i Grønland

Posted on by Ken Jensen in Nyheder, SER Kommentarer lukket til Nyhedsbrev fra sygeplejeetisk Råd i Grønland

Kære medlemmer

Til generalforsamlingen sidste år blev der etableret et Etisk Råd i Grønland – med det formål at

  • Synliggøre etiske problemstillinger i sygeplejen
  • Støtte medlemmer som oplever etiske dilemmaer
  • Udvikle etiske retningslinjer

 

Vi har i årets løb opstartet processen om at udvælge værdier, som har betydning i sygeplejen i Grønland. Dette udvikles inden for rammen af de internationale retningslinjer for sygepleje. Idet Rådet mener at vi skal identificere den særlige kulturelle og samfundsmæssige kontekst indenfor et perspektiv om at der findes noget universelt menneskeligt. Vi samarbejder med andre sygeplejeetiske Råd i Grønland og har i september haft været repræsenteret på et Nordisk træf i Norge, som havde fokus på sygepleje og sociale medier.

Vi er i gang med at udvikle en hjemmeside, som er tilknyttet PK. Du kan finde den på http://pk.gl/ser/

Vi har endelig fået en mail adresse, skriv til os, hvis du har nogle etiske problemstillinger som du ønsker at vi arbejder med.

Vi er aktuelt 6 medlemmer i rådet, og har derfor plads til endnu et medlem for at være fuldtalligt

  • meld dig som kandidat

Du kan gøre det ved at skrive til os, eller til generalforsamlingen. Arbejder du uden for Nuuk, eller er du sygeplejestuderende, så vil vi særlig anbefale dig at stille op, idet vi efterstræber et mangfoldigt råd med forskellige perspektiver.

Se vores lille film om etikken i sygeplejen

På grønlandsk https://www.youtube.com/watch?v=fj923c6TuxE

På dansk https://www.youtube.com/watch?v=gHmlGb-X2lI

Mange hilser fra Sygeplejeetisk Råd

Fungerende formand Rikke Bruun de Neergaard


OK orientering uge 39

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til OK orientering uge 39

Kære Medlemmer.

PK afventer stadigvæk svar fra overenskomstafdelingen, i forhold til PPKs kommentarer, som vi sendte ultimo august.

PK har i forrige uge spurgt ind til, hvornår vi kan forvente en redigeret overenskomst tekst.

Økonomi og Personalestyrelsen  har svaret for en uge siden, at de arbejder hårdt på at få overenskomsterne rettet til.

De har ikke oplyst, hvornår de forventer at være færdige med arbejdet.

Såfremt det ikke er kommet i næste uge, retter PK og PPK igen henvendelse til Økonomi og Personalestyrelsen  .

Med venlig hilsen og god weekend
Ken Jensen
Formand for PK og Formand for PPK


Valg til PK’s bestyrelse

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til Valg til PK’s bestyrelse

Kære PK medlemmer.

Er du kandidat til en post i PK’s bestyrelse?

Organisationens arbejde ledes af en bestyrelse, som er på valg hvert tredje år, jf. PK’s vedtæger §9 om bestyrelsen. I år er det de menige bestyrelsesmedlemmer der er på valg. I 2019 er der valg til formandsposten.

Alle aktive medlemmer, samt pensionister er valgbare til bestyrelsen, som består af 7 dog minimum 4 medlemmer, inkl. formanden

Kandidater kan opstille nu og frem til 10. september 2018 og valget skal være afsluttet inden generalforsamlingen i uge 45.

Som bestyrelsesmedlem får du stor indflydelse på organisationens prioriteringer, effektuere generalforsamlingens beslutninger, du får mulighed for at påvirke politiske beslutninger og du bliver en vigtig medspiller i bestyrelsen.

Hvis du er nysgerrig og mener, at dine værdier stemmer overens med PK’s værdier og du har lyst til at gøre din indflydelse gældende, har du nu muligheden. Du udfylder kandidatskemaet og vedlægger et valgoplæg indeholdende bl.a. din alder og erhvervserfaring samt, hvordan du positivt kan bidrage i bestyrelsesarbejdet, max. ½ side.

Du kan naturligvis også gøre din indflydelse gældende ved at opfordre en af dine kolleger, som du tænker kan have lyst, overskud og den rette tinstilling, til bestyrelsesarbejdet.

For yderligere information, download opfordringen og tilmeldingsblanketten her.

Med venlig hilsen
Ken Jensen
Formand

e-mail : formanden@pk.gl


Nordiske Træf for Sygeplejeetiske råd

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til Nordiske Træf for Sygeplejeetiske råd

Klik på billedet for at se det i fuld størrelse

Vi har for første gang haft et grønlandsk sygeplejeetisk råds delegation på det Nordiske Træf for Sygeplejeetiske råd.

Se mere på Facebook:

https://www.facebook.com/Peqqissaasutkattuffiat/?hc_ref=ARQD9gSj_5_jLK_wMJDFz69kNybWpIOgk8M6v7N55nFWvJFoGqXHmziW8oXMyvxSMzg&__xts__[0]=68.ARBaiywAVNSHicUnNR3zos8GAQ3BLBG4sU4w-ldbpDS6Z4Sg3kjaVmcI8STeCOkM4KAli-b8nrq1gfbMTK8pk6vNbV02zGgo_7TE-jCB1GTzQ-q92somrNUehnRL3r3aFjUrqBDSw9koMLv9lGEEJLRGaJTH1N5w8ti_k9U85tqUsvKvny7WBQ&__tn__=kC-R


OK orientering uge 31

Posted on by Ken Jensen in Nyheder Kommentarer lukket til OK orientering uge 31

Kære medlemmer,

Der er fortsat fremdrift i forhold til renskrivningen af overenskomsterne.
PPK har gennemgået de tilsendte tekster og sendt kommentarer retur til ASA.
PPK har ligeledes modtaget udkast til de sidste tekster, der nu skal grundigt gennemarbejdes.

Med venlig hilsen
Ken Jensen
Formand for PK og Formand for PPK