Peqqissaasut sulisorisagut annaasarpagut, akisussaassutsimillitigusiumasoqanngilaq
Peqqissaasut kalaallit amerlavallaat ilinniagartik atornagu allanut saattarnerat imal.
nunanut allanut suliartortarnerat ullumikkut atuuttoq, Peqqissasut Kattuffiannit (PK)
takuneqarsinnaavoq. Taakku utertinniarutsigik nunatsinni atorfeqavinneq –
ineqarnermut, akissarsianut ilaqutariittullu peqqinnartumik inuusinnaanissamut
tunngatillugu pilerinarnerulersittariaqarparput. Ajoraluartumik tamakkunuunatigut
eqqunngitsumik siunnerfeqarpugut.
PK-ip isumaa naapertorlugu ilinniakkap kajungernartunngornissaanut akissarsiat
atorfininnermilu atugassarititaasut aaqqinnissaat piumasaqaataavoq. Taamaakkaluaq
ukioq ataaseq qaangiutingajalerpoq isumaqatigiissutip atorunnaarneraniit – maannalu
suli utaqqivugut. Isumaqatigiinniarnissamut piareersimavugut Sulisoqarnermullu
Aqutsisoqarfik uatsinnik naapitsinissamut inuttassaqanngitsutut misigaarput. Kia
pissutsinut taamaattunut akisussaaffik tigussavaa? Sulisoqarnikkut annaasaqaataavoq
kingunerluutaasullu ajorsiartuinnassallutik.
Sulisitsisunik piviusorsiortumik oqaloqateqarneq PK-mit amigaatigineqarpoq.
Aqutseriaaseq nutaaliaasoq peqataatitsisuuvoq sulisunik naleqartinneqartutut
misigilersitsisoq kajumilersitsisorlu. Taama periuseqarnermi pingaarnerpaat ilaat
tassaavoq sulisunik pimoorussisumik ammasumillu oqaloqateqarneq. Ass. sinerissami
sumiiffinni arlalinni pigaartuusarnernik assigisaannillu allannguioqarnera, sumiiffinni
taakkunani peqqissaaviit tamakkiisumik inuttaqartinneqarnissaasa suli kissaataaneranik-
tunngavissalimmik nalornilersitsivoq. Ajornanngitsumik tamanullu atuuttumik,
innuttaasut sumiiffimmi pineqartumi najugaqartut Peqqinnissaqarfimmik
atuisinnaanerannik annikillisitsisinnaanerata saniatigut, aalajangiinerni taama
annertutigisuni ilinniagaqassutsikkut siunersioqatigiinnikkut tunngavilersorluakkamik
erseqqissaasinnaanngornissamut suna pillugu sulisut kattuffiillu
peqataatinneqannginnersut, tunngavissaqarluartumik aperisoqarsinnaavoq.
Innuttaasut akornuteqanngitsunik naligiimmillu Peqqinnissaqarfimmik atuisinnaanerisa
annikillisinneqarnerata saniatigut, suna pillugu aalajangiinerni taama annertutigisuni
sulisut kattuffiillu peqataatinneqanngitsut, imminut aperisariaqarpoq. Illuatingeriinnik tamanik oqaloqateqarnikkut ingerlatsineq tunngavilersorluakkamik
erseqqissaavigineqassaaq pitsaasunillu aaqqiissuteqarnissaq qulakkeerneqarluni.
Nunani allani suleqatitsinnut assersuukkutta, atugassarititaasut ajornerusut makkuupput:
Sap. ak. nal. ak. suliffiusartut amerlanerit, akissariakinneruneq ineqarnermullu akit
qaffasippallaarujussuit. Tamatuma peqatigisaanik meeqqeriviit atuarfiillu
tatisimaneqarmata ilaqutariit maaniinnissaat ajornakusoorpoq. Peqqissaasunik
aalaakkaasumik sulisoqasinnaanermut pissarsiniarsinnaanermullu, nunatsinnut
asanninnerup naammannissaa naatsorsuutigineqarpasippoq. Tamannali
eqqarsarluarnerunngilaq attanneqarsinnaananilu.
PK-ip isumaa naapertorlugu Peqqinnissaqarfiup tamakkiisup aaqqisuussannera
isiginiarneqartariaqarpoq. Nunatsinni Peqqinnissaqarfik nutaaq pitsaanerusoq
nukittoorlu, innuttaasut inunngornerminniit toqussartik tikillugu pisariaqartitaannik
inissaqartitsisoq peqatigiilluta pilersitsigu.
Vi mister vores sygeplejersker, men ingen tager ansvar
Peqqissaasut Kattuffiat (PK) ser i dag, at alt for mange grønlandske sygeplejersker forlader faget
eller søger arbejde i udlandet. Hvis vi vil have dem tilbage, må vi gøre det mere attraktivt at være
fastansat sygeplejerske i Grønland – både når det gælder boligforhold, løn og muligheden for et
sundt familieliv. Desværre bevæger vi os i den forkerte retning på disse områder.
PK mener, at gode løn- og arbejdsforhold er en forudsætning for at gøre faget attraktivt. Alligevel
er det nu næsten et år siden, vores overenskomst udløb – og vi venter stadig. Vi er klar til at
forhandle, men oplever, at Personalestyrelsen ikke har ressourcerne til at møde os. Hvem tager
ansvaret for denne situation? Det koster medarbejdere, og konsekvenserne bliver kun værre.
PK savner en reel dialog med arbejdsgiverne. Moderne ledelse er inkluderende og sikrer, at
medarbejderne føler sig værdsatte og motiverede. En af de vigtigste faktorer i denne tilgang er en
stærk og åben medarbejderdialog. Men flere steder på kysten sker der eksempelvis ændringer i
vagtlag og lignende, hvilket rejser en berettiget tvivl om, hvorvidt man fortsat ønsker fuldt
bemandede sundhedscentre disse steder.
Udover at dette reelt kan indskrænke borgernes frie og lige adgang til sundhedsvæsenet, må man
spørge sig selv, hvorfor de ansatte og de faglige organisationer ikke inddrages i så omfattende
beslutninger. En faglig sparring kunne kvalificere processen og sikre bedre løsninger.
Når vi sammenligner os med vores kollegaer i udlandet, står vi tilbage med dårligere vilkår:
længere arbejdsuger, lavere løn og skyhøje boligpriser. Samtidig er institutioner og skoler
pressede, hvilket gør det svært for familier at slå sig ned. Det virker, som om man satser på, at
kærligheden til Grønland alene skal være nok til at fastholde og rekruttere sundhedsfagligt
personale. Men det er både naivt og uholdbart.
PK mener, at vi skal se på hele sundhedsområdets organisering. Lad os sammen bygge et nyt,
bedre og stærkere grønlandsk sundhedsvæsen, der rummer borgernes behov fra vugge til grav.